~~~
Nu var jeg mig selv. Jeg var med i en slags spil, hvor man skulle gå hen ad nogle meget lige gader, og så skulle man prikke til ting for at få penge.
Der havde været en drage i landet, derfor skulle jeg drage til nabolandet for at finde dragen.
Jeg så på det andet land, som var det et kort, jeg så ned på. Lidt som i de der gamle Pixeline-spil.
Der var en mørk borg, og den tog jeg hen på.
Hagrid var i borgen, og han sagde, at han skulle vise mig noget i kælderen.
~~~
(Jeg har lavet et kort hertil - Kortet findes nederst i indlægget.)
Vi skyndte os ud af døren og befandt os på en kirkegård. Filch stod nu nede for enden af stien (jeg har afmærket ham på mit kort ...)
Hermione og jeg begyndte at gå ned ad stien, men nu ankom Draco og Lucius Malfoy også, og de begyndte at gå ned ad den sti, vi befandt os på (sti 116 - jeg har selv givet den navne; det var ikke med i drømmen, men er lavet for at gøre det nemmere for læsere at forstå). Hermione sagde, at jeg skulle skynde mig at gemme mig, så jeg lavede et meget elegant rådyrs-hop ind bagved en busk ved den første grav på sti 116. Jeg lagde mig sådan, at jeg havde hovedet ud til stien, og jeg hørte Lucius og Draco gå forbi.
Da de gik tilbage igen, troede jeg, at de var nået væk, så jeg sprang ud fra mit gemmested. Så opdagede jeg, at de ikke var nået helt væk endnu, så jeg hoppede tilbage igen. Draco havde lagt mærke til noget, så han gik hen for at se nærmere på det. Nu lå jeg med hovedet ind mod det bagerste af graven ... Eller med hovedet væk fra stien.
Nu var Snape der, og han hev mig ud fra mit gemmested. Jeg syntes, det var meget uhøfligt af ham. På et råb fra Hermione begyndte jeg at styrte hen mod "Bygning vi var i først (den med børnene)" (som jeg har valgt at kalde den), og jeg nåede helt hen til trapperne, inden Snape nåede mig.
Snape prøvede at få fat i mig, men jeg slog og sparkede og kradsede ham i ansigtet (af en eller anden grund passede jeg på ikke at kradse for hårdt, for hans ansigt skulle ikke få kradser. Den opførsel er lidt mærkelig, synes jeg, for jeg har aldrig været en af dem, som forgudede Snape.)
Jeg slap væk fra ham igen og begyndte at løbe hen ad sti 312. Hermione begyndte at kaste en besværgelse efter ham, så han blev helt paf og til sidst faldt ned i en plante, som stod helt for sig selv uden nogen grav (jeg har afmærket den på kortet som "The lonely plant" og "Dén her plante *pil*"). Jeg var træt af at løbe, så jeg lod mig falde ned ved siden af ham for at slappe lidt af.
Hermione og jeg gav os nu til at slæbe Snape med tilbage, for vi havde taget ham som gidsel. Da vi nåede ud til de andre igen, var vi pludselig venner alle sammen, og vi begyndte at gå hen mod udgangen. Henne ved udgangen gik vi under en slags bro, som var flettet af pil. På den hang et skilt med skriften: "I miss you". Snape fortalte, at han havde flettet den til en, som var død.
Nu befandt vi os pludselig et sted, hvor en af mine veninder boede (rigtig tæt på den skole, jeg går på), og jeg begyndte at gå alene hen ad gaden.
Jeg kom forbi det sted, min bedste veninde boede før, og der var nogen, som var i gang med at gøre lejligheden i stand. De havde åbnet vinduerne.
Da jeg nåede hen til skolen, var jeg ikke helt sikker på, om vi havde frikvarter eller ej.
~~~
Mit "fine" kort. I det mindste gør det drømmen nemmere at forstå (håber jeg).
Tryk på kortet, så bliver det hele vist ;D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar