Megagrineren LOTR-drøm

Jeg befinder mig i en fyldt middelalder-ish kro, hvor nogle af karaktererne fra Ringenes Herre også er. De skal hver tage en bid af et tyreøje, der nærmest er et æble. Faramir ligner mere Éomer, og han har en mor, som han krammer efter at have taget sin bid (meget krigerisk, æh? O.o) Frodo og Sam er der også, men Frodo spiser ikke af øjet. Han holder det i stedet i hånden, til det nærmest flyder over og dækker ham og Sam med en tyk, sort væske, som i næste øjeblik er væk og har fyldt dem med ... ny energi og overskud og ro. Frodo rejser sig op og siger, at de skal se at komme videre i programmet.

"Scenen" skifter, og vi er i en slags biograf (der er et lille lærred, men det er bare inde i et tilfældigt rum, og stolene er også bare almindelige stole). Jeg sidder ved siden af Legolas, og vi er ved at omkomme af grin over et hvidløgsflüte, som vi finder meget morsomt. Gandalf stiller sig foran os og ser temmelig gnaven ud. Han sender mig ud i køkkenet, hvor der står en pige og rører i en gryde. Mens jeg ser Gandalf gå sin vej, siger jeg: "Sheet, det var sjovt.. Hahahahaha!", og pigen smiler bare overbærende.

Da jeg kommer tilbage til "biografsalen", er det bare Føtex, og alle de barske krigere fra LOTR sidder mellem kødpålæg og majeriprodukter.

Silke!

Jeg gik sammen med en anden person på vejen ved en kirkegård. Der var ild i et af husene på den anden side. Den person, jeg fulgtes med, gik over på fortovet foran huset og kiggede op i himlen, lige som et vindue brast, og skårene faldt ned på personens ansigt. Jeg løb derhen, og vi gik over til en bygning, hvor der stod nogle brandmænd. Derefter gik vi ind i et tilstødende værelse, der var lavet af metal, hvor der var sat borde og stole op. Der var andre personer i rummet. Personen, der var blevet ramt af glasskårene, satte sig på knæ ved nogle stole og begyndte at sætte små tekopper frem på rad og række. Jeg ville have ham/hende til at stoppe.

Nu sejlede vi ude i havet, men vi befandt os stadig i metal-rummet. En mand fortalte om, hvordan han engang var blevet bidt af en haj.

Skibet blev forvandlet til en "åben båd", en kano af en art, men man sad med benene nede i vandet. Der var stramme remme til at holde os på plads. Vi sejlede ned ad en bakke, og der stod en ninja, som sagde til en af passagererne, at hvis vi sejlede videre, ville han skåne os, men hvis vi lagde til ved den hytte, han stod ved, ville han angribe. Båden standsede, og vi hoppede på land. Vi gik rundt om en af hytterne, og da jeg nåede først om på den anden side, så jeg ninjaen stå og vente. Men så var Silke fra Belgarion Sagaen der! Han var lige så lille og snedig som i bøgerne. Med sit korte sværd gik han til angreb på ninjaen, og vi andre skiftedes til at tage ninjaens pisk og svinge det mod ham selv.

Så sejlede vi videre. Nu bestod gruppen af nogle fra min klasse og andre fra Belgarion Sagaen. Vi kom ind på en café af en art og satte os i nogle sofaer i hjørnet.

------------------

Vi befandt os på et sørøverskib, som sejlede ude på havet. Men fra skibet kunne man gå ud af en dør og komme hen til nogle skumle omklædningsrum. Polgara og Garion stødte på en anden magiker, som var stærkere end dem, og de fik nogle dybe rifter på ryggen og ved armene.

Tilbage på skibet skulle vi brygge en drik, men Silke havde nogle af ingredienserne, og han ville ikke komme, når jeg kaldte.