I denne uge drømte jeg, at en af min storebrors venner, skulle bo hos os (OBS: Han har tidligere været ved at få min far til at gå med til sådan noget prut :O), og han stod og sagde: "Kom nu! Det er KUN for de næste 3 år!"
Så var der pludselig Boggnasker-møde hos mig, og vi gik op af min vej, mens jeg fortalte en af boggnaskerne, at jeg syntes, at ham manden, som nu boede hos os, var vildt ubehøvlet, fordi han bare blev ved med at gå ind i vores stue og tage sin kæreste med og så bare stå og kysse foran os i vores hus oO xD
Vi skulle hen til en bager, men pludselig standsede en af de andre brugere op og sagde, at hun skulle hjem. De slog alle kreds om os, og pludselig påstod de alle sammen, at de blev nødt til at tage hjem. Til sidst stod jeg alene på vejen.
torsdag den 4. november 2010
torsdag den 28. oktober 2010
Studenterhue, tolk og gris
Det er en underlig drøm, jeg har haft i nat, som jeg gerne vil dele med jer her på bloggen.
Jeg skulle til min egen studenterfest på mit gymnasium, hvor vi også fik udleveret diplomer, af en eller anden grund. Det startede med, at jeg kom ud fra eksaminationen med min hue på hovedet, og alle, som var kommet for at fejre det (det sker sikkert ikke i virkeligheden) stod og hujede og ønskede mig tillykke. Om aftnen skulle jeg til fest, hvor rektor holdt en tale på engelsk om John Flanagan og om, hvordan vi alle skulle huske at tage hue (ikke studenterhuen) og vanter på, når det blev koldt udenfor.
Da jeg skulle op til rektor for at modtage mit diplom, gik jeg i panik og sagde til min tolk, der ikke havde oversat rektors tale, at jeg ikke ville op og have mit diplom, for jeg havde glemt min Skyggens lærling-bog, min CD, mit badge til trøjen, min computer, min rygsæk, min mobiltelefon, mine kondisko, min studenterhue (ja, det sagde jeg, selvom jeg havde ¨den på) - og så mit armbånd. Utroligt, at jeg stadig kan huske alle de ting. Men i hvert fald bestilte min tolk en taxa til mig, som kørte mig hjem. Jeg havde købt en gris (en nyfødt én, så den var på størrelse med en 4-5 uger gammel killing)på vejen. Jeg bad chaufføren om at vente på mig, fordi det ikke ville tage så lang tid at hente alle tingene. Så jeg pakkede alle mine ting, da jeg kom hjem, og havde lige fået mit badge ned i tasken, før grisen rørte på sig i papkassen.
Jeg prøvede at få den til at blive i kassen, men den grinede bare ondskabsfuldt ad mig og smuttede væk fra mig, så jeg løb rundt efter den på værelset. Så lå den stille igen, og jeg ville tage den op, men så fik den pludselig en hel masse pels... Jeg begyndte at svede af stres og blev sur på grisen, og den begyndte at svare igen med klynk og piv, nærmest som om den talte - jeg forstod den... og jeg nåede aldrig til studenterfesten/dimissionen, fordi grisen var så dum, og den lugtede af gris fra en stald.
Jeg skulle til min egen studenterfest på mit gymnasium, hvor vi også fik udleveret diplomer, af en eller anden grund. Det startede med, at jeg kom ud fra eksaminationen med min hue på hovedet, og alle, som var kommet for at fejre det (det sker sikkert ikke i virkeligheden) stod og hujede og ønskede mig tillykke. Om aftnen skulle jeg til fest, hvor rektor holdt en tale på engelsk om John Flanagan og om, hvordan vi alle skulle huske at tage hue (ikke studenterhuen) og vanter på, når det blev koldt udenfor.
Da jeg skulle op til rektor for at modtage mit diplom, gik jeg i panik og sagde til min tolk, der ikke havde oversat rektors tale, at jeg ikke ville op og have mit diplom, for jeg havde glemt min Skyggens lærling-bog, min CD, mit badge til trøjen, min computer, min rygsæk, min mobiltelefon, mine kondisko, min studenterhue (ja, det sagde jeg, selvom jeg havde ¨den på) - og så mit armbånd. Utroligt, at jeg stadig kan huske alle de ting. Men i hvert fald bestilte min tolk en taxa til mig, som kørte mig hjem. Jeg havde købt en gris (en nyfødt én, så den var på størrelse med en 4-5 uger gammel killing)på vejen. Jeg bad chaufføren om at vente på mig, fordi det ikke ville tage så lang tid at hente alle tingene. Så jeg pakkede alle mine ting, da jeg kom hjem, og havde lige fået mit badge ned i tasken, før grisen rørte på sig i papkassen.
Jeg prøvede at få den til at blive i kassen, men den grinede bare ondskabsfuldt ad mig og smuttede væk fra mig, så jeg løb rundt efter den på værelset. Så lå den stille igen, og jeg ville tage den op, men så fik den pludselig en hel masse pels... Jeg begyndte at svede af stres og blev sur på grisen, og den begyndte at svare igen med klynk og piv, nærmest som om den talte - jeg forstod den... og jeg nåede aldrig til studenterfesten/dimissionen, fordi grisen var så dum, og den lugtede af gris fra en stald.
mandag den 19. juli 2010
At skøjte med Grislingen
I nat drømte jeg, at der var en slags krig, så Xazal og jeg tog alt slikket i slikskabet og gjorde os klar til at kælke ude i ørkenen oO. Jeg tog et stykke stof frem, og Xazal sagde, at det ikke var godt nok, fordi der var huller i, og så ville der komme sand i vores øjne. Til det svarede jeg: "Det er altså fordi, det er til at brodere på!"
Så fløj vi ud af et vindue, og lige pludselig var vi sammen med alle dem fra Peter Plys :D Jeg mødte Grislingen (jeg var megavild med ham, da jeg var lille!!), og vi så et stort hus med lyserøde skodder for vinduerne. En eller anden sagde, at det var godt, at Grisling ikke så det, for så ville han bo der. Men han havde set det, og han var enig med En-eller-anden.
Nå, men vi skulle ud og skøjte! Vi drejede om et hjørne, og så nogle store smedejernslåger åbne sig for os. Og så var der en stor sandkasse, og i den en mindre sandkasse med is - man kunne skøjte i begge.
Alle ville skøjte ude i den store sandkasse, og vi ville have Grisling med derud, men Grisling ville kun skøjte i den lille "sandkasse", som var lyserød og formet som et hjerte!
Så fløj vi ud af et vindue, og lige pludselig var vi sammen med alle dem fra Peter Plys :D Jeg mødte Grislingen (jeg var megavild med ham, da jeg var lille!!), og vi så et stort hus med lyserøde skodder for vinduerne. En eller anden sagde, at det var godt, at Grisling ikke så det, for så ville han bo der. Men han havde set det, og han var enig med En-eller-anden.
Nå, men vi skulle ud og skøjte! Vi drejede om et hjørne, og så nogle store smedejernslåger åbne sig for os. Og så var der en stor sandkasse, og i den en mindre sandkasse med is - man kunne skøjte i begge.
Alle ville skøjte ude i den store sandkasse, og vi ville have Grisling med derud, men Grisling ville kun skøjte i den lille "sandkasse", som var lyserød og formet som et hjerte!
tirsdag den 4. maj 2010
Paolini, Jens, STX og vandkamp
Jeg drømte, at jeg gik på STX, men jeg passede bare overhovedet ikke ind, derfor sad jeg hele tiden på en bakke og læste (bakken lå der hvor cykelskurene står på Fredericia Gymnasium). Christopher Paolini (forfatteren til Eragon, Den Ældste og Brisingr) var der også, og han gik bare sådan rundt på den der bakke, vi hele tiden befandt os på. Af en eller anden grund var han i min drøm fra Tyskland.
På et tidspunkt lagde jeg min bog (Eragon) ned ovenpå Brisingr, og så kom Paolini pludselig hen til mig, satte sig på græsset ved siden af mig og fik vrikket sine tæer ind under Brisingr, så han kunne vippe dem over, så bøgerne lå med bagsiderne i vejret. Derefter gestikulerede han til mit krydsordshæfte og sagde: "Why are you always doing your homework?" Jeg fortalte ham reglerne i krydsord, og det virkede som om, han brød sig om det.
Så dukkede Jens også op i min drøm, og vi sad alle tre og kiggede på mine krydsord - de roste mig helt vildt oO XD Faktisk blev vi så gode venner med Paolini, at Jens og jeg på et tidspunkt sad og havde vandkamp inde på mit værelse, mens Paolini sad i min kontorstol og grinede af os. Og så fik vi alle tre grineflip, fordi jeg åbenbart havde lavet et sjovt ansigtsudtryk XD
På et tidspunkt lagde jeg min bog (Eragon) ned ovenpå Brisingr, og så kom Paolini pludselig hen til mig, satte sig på græsset ved siden af mig og fik vrikket sine tæer ind under Brisingr, så han kunne vippe dem over, så bøgerne lå med bagsiderne i vejret. Derefter gestikulerede han til mit krydsordshæfte og sagde: "Why are you always doing your homework?" Jeg fortalte ham reglerne i krydsord, og det virkede som om, han brød sig om det.
Så dukkede Jens også op i min drøm, og vi sad alle tre og kiggede på mine krydsord - de roste mig helt vildt oO XD Faktisk blev vi så gode venner med Paolini, at Jens og jeg på et tidspunkt sad og havde vandkamp inde på mit værelse, mens Paolini sad i min kontorstol og grinede af os. Og så fik vi alle tre grineflip, fordi jeg åbenbart havde lavet et sjovt ansigtsudtryk XD
søndag den 28. marts 2010
Underlige drømme
Jeg har haft nogle underlige drømme i et stykke tid nu.
I drømmene går jeg igennem en skov imens der er tusmørke.
Luften er meget fugtig omkring mig, men den er også tilpas varm, altså ikke kold.
Jeg kan høre vandet i bækken, det er på en måde beroligende.
Så begynder det at regne. Jeg mærker regnen løbe ned af mig, det føles dejligt, jeg bliver helt gennemblødt.
Det hele føles lidt mystisk og specielt, som om at der er mere end jeg kan se. Eller... Hvis i forstår hvad jeg mener.
Jeg har haft disse drømme op til flere gange og jeg ville bare høre hvad i tænker!
I drømmene går jeg igennem en skov imens der er tusmørke.
Luften er meget fugtig omkring mig, men den er også tilpas varm, altså ikke kold.
Jeg kan høre vandet i bækken, det er på en måde beroligende.
Så begynder det at regne. Jeg mærker regnen løbe ned af mig, det føles dejligt, jeg bliver helt gennemblødt.
Det hele føles lidt mystisk og specielt, som om at der er mere end jeg kan se. Eller... Hvis i forstår hvad jeg mener.
Jeg har haft disse drømme op til flere gange og jeg ville bare høre hvad i tænker!
tirsdag den 23. marts 2010
Endnu et uhyggeligt indlæg
Ja, endnu et uhyggeligt indlæg.
Jeg er i et mørkt rum jeg ikke kender. Jeg ligger i en seng, det er vores egen folde-ud gæsteseng. Jeg kan ikke komme op af den. Jeg er ikke sådan paralyseret, men der er en usynlig kraft der holder mig nede. Der er noget i rummet. Noget der vil gøre mig fortræd - og det gør det. Piner og plager mig. Jeg skriger og græder. Jeg er fanget... Alt er sløret. Det bliver sort. Jeg vågner...
Kom med nogle inputs!
Jeg er i et mørkt rum jeg ikke kender. Jeg ligger i en seng, det er vores egen folde-ud gæsteseng. Jeg kan ikke komme op af den. Jeg er ikke sådan paralyseret, men der er en usynlig kraft der holder mig nede. Der er noget i rummet. Noget der vil gøre mig fortræd - og det gør det. Piner og plager mig. Jeg skriger og græder. Jeg er fanget... Alt er sløret. Det bliver sort. Jeg vågner...
Kom med nogle inputs!
Zombie-storm
Hejsa folkens. Det her er mit første indlæg på Tungsoverne. Jeg drømmer nogle rimelig syge drømme so be prepared... Denne her første drøm jeg vil fortælle om er en drøm jeg havde for et stykke tid siden, jeg sov ikke de næste 2 timer efter den, haha!
Jeg var først bare i en normal hverdagssituation - til børnefødselsdag, yay. Drak kakao, åd boller, alt det der. Nå, men så ringer min far så til mig og siger han har pakket noget fiskegrej. En der hedder Niels, som er en god ven af familien, skal også med.
Jeg cykler så, fordi jeg skal ud til en havn langt langt borte. De kommer så med bilen og samler mig op.
Vi kører i lang tid før vi endelig kommer til havnen. Vi tager ud til et sted langt væk fra byen så, i et klippefyldt område. Der er en mole vi går ud på. Så skal vi fiske.
Og så ser jeg dét... Et kranie, med rådnet kød og øjne, klamt, klamt, klamt. Og så kommer liget flydende. Så bliver det lige sort. Nu er jeg på mit værelse og stener computer... Men alt er sløret. En zombie kommer snigende om bag ved mig og bider sig fast i mit kranie. Jeg vælter ned af stolen. Jeg føler ingen smerte, ingen angst, jeg føler, mærker, hører intet. Nu er jeg ude på en robåd midt i Atlanterhavet i en kæmpe storm. Jeg roer og roer, skynder mig... Falder i vandet. Vågner.
Underlig drøm... Hvad mener i?
Jeg var først bare i en normal hverdagssituation - til børnefødselsdag, yay. Drak kakao, åd boller, alt det der. Nå, men så ringer min far så til mig og siger han har pakket noget fiskegrej. En der hedder Niels, som er en god ven af familien, skal også med.
Jeg cykler så, fordi jeg skal ud til en havn langt langt borte. De kommer så med bilen og samler mig op.
Vi kører i lang tid før vi endelig kommer til havnen. Vi tager ud til et sted langt væk fra byen så, i et klippefyldt område. Der er en mole vi går ud på. Så skal vi fiske.
Og så ser jeg dét... Et kranie, med rådnet kød og øjne, klamt, klamt, klamt. Og så kommer liget flydende. Så bliver det lige sort. Nu er jeg på mit værelse og stener computer... Men alt er sløret. En zombie kommer snigende om bag ved mig og bider sig fast i mit kranie. Jeg vælter ned af stolen. Jeg føler ingen smerte, ingen angst, jeg føler, mærker, hører intet. Nu er jeg ude på en robåd midt i Atlanterhavet i en kæmpe storm. Jeg roer og roer, skynder mig... Falder i vandet. Vågner.
Underlig drøm... Hvad mener i?
Hjælp!! En haj!
Jeg tænkte, at det snart var tid til at sende en ny drøm herind. Faktisk kan jeg ikke huske mine drømme for tiden :S Så jeg søgte tilflugt i min gamle drømmebog igen xD
Hajen
Jeg var med nogle fra min familie henne i en svømmehal, hvor der var en stor haj nede i bassinet. Alle børnene svømmede rundt sammen med hajen, og den gjorde dem ikke noget. Men de voksne (og større børn) kunne den ikke lide!
Der var en mand, som arbejdede i svømmehallen, nede i bassinet ved hajen, og han skulle fodre den. En anden mand, som også arbejdede der, hørte jeg sige: "Intet/ingen kan redde ham nu."
Jeg kiggede hen på manden i bassinet og så, at hajen svømmede hen mod ham. Han skreg - og blev ædt ... Men der var vist ikke noget blod.
Til sidst var der ikke så mange mennesker tilbage i hallen. Udgangen var i den anden ende af rummet, og de sidste kom nemt igennem. Men hver gang jeg prøvede at gå ud, sprang hajen op og ville tage mig.
Pludselig var en af mine veninder og en anden fra min parallelklasse der, og de begyndte at udfordre hinanden i at springe over et af hjørnerne af bassinet. Hende fra paralelklassen kom let over, men min veninde var lige ved at falde i vandet - ned til hajen! I sidste øjeblik fik hun dog sit ben væk.
Nu stod jeg ovre på den anden side af bassinet, og jeg havde noget mad, som hajen sprang op og tog. Jeg skubbede også nogle fisk ned i vandet til den. Jeg kunne huske, at der var en person, som havde sagt til mig at: "Hajen tager kun det, man ikke giver den." Men den tog altså fiskene
søndag den 7. marts 2010
Rumvæsner!
Dette er en gammel drøm, jeg havde natten mellem den 3.- og 4. juli 2008 (jeg førte en drømmebog dengang, hvor jeg skrev alle mine drømme ned). Den her drøm er og bliver en af mine yndlings, LOL.
~*~
Jeg var sammen med nogle venner (en af dem var en af pigerne fra min klasse, men jeg kan ikke huske hvem) derudover var der også en dreng, jeg aldrig havde set før. Vi flygtede fra noget på en parkeringsplads. Vi løb også op ad en meget stejl gade, og der var nogen efter os - det var en af mine ekskærester (lad os kalde ham Gert) sammen med hans bande (selv om han selvfølgelig ikke har sådan en IRL, haha). Jeg råbte, at han skulle stoppe med at jagte os.
Pludselig stod vi på et hjørne af en slags, og Gert og hans bande var gået videre. Jeg løb efter dem og fik fat i Gerts arm, hvorefter jeg bad ham om at stoppe med at drille drengen (ham, jeg aldrig havde set før).
Gert ville ikke stoppe med at drille drengen, så jeg ville sparke ham mellem benene. Men Gert hævede det ene af sine ben, så jeg kun ramte det .. Pludselig havde han en pisk (oO). Jeg løb hen til mine venner igen og forklarede dem, hvad der var sket.
Lige pludselig blev en cirkel på himlen helt sort, det hvirvlede nærmest i den. Der kom et ansigt til syne i midten, og jeg vidste, at det var rumvæsner. Jeg blev bange for, at de ville tage mig.
Pludselig stod jeg i et lokale, der ligner mit køkken rigtig meget, og i midten af det stod en reol med mange hylder.
(Herfra er jeg af hankøn, hehe.)
Der stod en mand henne i hjørnet af køkkenet, men han havde travlt med alt muligt andet. Man skulle åbenbart ligge en ting på reolen, men jeg havde ikke lyst til at ligge noget. I stedet satte jeg min rygsæk på køkkenbordet uden at tage noget op af den.
Der var åbenbart ubudne gæster på rumskibet, for der lød en høj og skinger alarm.
Jeg løb op ad en trappe og kom op på første sal, ind på mit værelse. Nu var manden fra før pludselig en kvinde med kort, rødt hår.
Der var en tavle inde på værelset, og på den stod en masse formler. Noget med L*L = ___ Og 0--10 = ___.
Jeg var overbevist om, at de ville bruge mig til et forsøg af en art, og nu sagde kvinden: "L*L-prøven begynder nu."
Jeg skreg: "NEJ!" men kunne ikke flygte.
Jeg lå nu på et operationsbord, og der var to personer (begge kvinder tror jeg). Den ene tog noget nede fra mine fødder. "Sådan," sagde hun vist. Mine hænder var bundet over mit hoved. Jeg stønnede og rullede over på siden. "Jeg sagde ryggen!" sagde kvinden.
Pludselig sad jeg op på operationsbordet, og der var en mærkelig ridderlignende mand med et sværd. Bag ham stod mine venner. Jeg blev glad for at se mine venner, men så rettede ridderen sit sværd mod mig og halshuggede mig ... Der skete ikke noget; mit hoved var der stadig!
Fysik/kemi, små dværgevæsner ... gul maling? oO
Seriøst, jeg hader det fag, men på en eller anden måde, fik det lige transporteret sig ind i min tungsover-hjerne.. Det var ikke en gang den lærer, jeg plejer at have i det fag, der underviste i min drøm - faktisk har han aldrig undervist på min skole før ... Men han var sej ... Lignede en smule biologen Dan Riskin (han er også sej!) og så havde han tatoveringer op ad armene og ... Han var bare sej! Sådan Aragorn-sej!
For at forstå drømmen bedre, må jeg hellere lige fortælle lidt om, hvordan skolen, jeg går på, ser ud (og jeg tegner ikke denne gang!):
Der er en gang til hver sin side, i midten af den gang er der et stort firkantet rum. Midt i det hele er der et rundt hul med et gelænder rundt om, hvor man kan stå og kigge ned på skolebiblioteket.
Drømmen var en smule forvirrende, men her kommer den:
For at forstå drømmen bedre, må jeg hellere lige fortælle lidt om, hvordan skolen, jeg går på, ser ud (og jeg tegner ikke denne gang!):
Der er en gang til hver sin side, i midten af den gang er der et stort firkantet rum. Midt i det hele er der et rundt hul med et gelænder rundt om, hvor man kan stå og kigge ned på skolebiblioteket.
Drømmen var en smule forvirrende, men her kommer den:
~*~
Jeg stod på en af gangene, og der var mange mennesker - min kusine var der også, og hun stod og SMSede. To af mine veninder var sammen med os, og der skulle være en slags forestilling af en art. Vi skyndte os at finde en plads, hvorfra vi kunne se "scenen" (de havde lagt et slags stort lagen over "hullet ned til biblioteket" og stod på det.
Menneskene på scenen var ikke særlig store, og de tog nogle mærkelige, farverige dragter på. Så begyndte "lederen" at snakke om, hvad de skulle gå rundt på oppe på scenen (i stedet for lagenet). "Sølvpapir eller madpakkepapir? Hmmmmm... Øhm.... Det blev madpakkepapir." Pige-dværge-ting: "Neeeeeeeeej.."
Nu var hele forestillingen forbi, og menneskemængden var også ligepludselig væk - der var ingen på skolen! Jeg løb hen til fysik/kemi-lokalet, og Dan Riskiks (hahaHA!) stod foran døren.
Vi satte os ind i lokalet, og jeg begyndte at tage noget væske op i en pipette, mens Dan Riskin snakkede om, at det var mislykkedes. Den første (meget store) pipette blev fyldt op, så jeg rejste mig op for at finde en ny.
Pludselig begyndte vi at male på nogle papirflapper med noget gul maling. Malingen var vist giftig, for jeg skulle skylle dem rigtig godt af.
Rystesammenmad?!
Jeg kan ikke huske hele drømmen, men på et tidspunkt har jeg været ude i en skov, hvor jeg påstod, at jeg ville have min hund med et eller andet sted hen (ranger-agtigt, hva'?) Det næste, jeg kan huske, er, at jeg var i et meget lille rum sammen med nogle andre - et hotel/motelrum eller sådan noget? Min hund var blevet pakket ned i en kuffert, og kufferten havde vi stillet henne ved væggen, så den - altså hunden - kunne aflytte folk.
Sammen med to andre skulle jeg nu op og snakke med kongen (hvordan han så kom ind i billedet ...) Den ene af dem, jeg skulle derop med, var en kvinde, som opførte sig meget fornemt - konge-agtigt. Den anden, en mand, var ikke helt klar over, hvordan han skulle opføre sig over for kongen.
Vi spiste noget mad (det mindede om koteletter i fad, tror jeg ..), og kvinden rejste sig op. Jeg har på fornemmelsen, at vi var der for at stjæle noget ..
Pludselig udbrød manden: "Jeg tror, det er rystesammenmad!"
Kongen rettede sig lidt op i sædet og lænede sig en smule frem over bordet. "Rystesammenmad?!" spurgte han en anelse fornærmet.
Jeg skyndte mig at prøve at rette en smule op på det ved at sige: "Jeg tror, han mente skolemad!"
"Skolemad?" Denne gang lød kongen lidt mindre fornærmet.
"Ja, du ved, i skolen bliver alt blandet sammen..."
Jeg kan ikke huske mere af denne drøm - måske rejste kongen sig op og huggede hovedet af os, haha!
Sammen med to andre skulle jeg nu op og snakke med kongen (hvordan han så kom ind i billedet ...) Den ene af dem, jeg skulle derop med, var en kvinde, som opførte sig meget fornemt - konge-agtigt. Den anden, en mand, var ikke helt klar over, hvordan han skulle opføre sig over for kongen.
Vi spiste noget mad (det mindede om koteletter i fad, tror jeg ..), og kvinden rejste sig op. Jeg har på fornemmelsen, at vi var der for at stjæle noget ..
Pludselig udbrød manden: "Jeg tror, det er rystesammenmad!"
Kongen rettede sig lidt op i sædet og lænede sig en smule frem over bordet. "Rystesammenmad?!" spurgte han en anelse fornærmet.
Jeg skyndte mig at prøve at rette en smule op på det ved at sige: "Jeg tror, han mente skolemad!"
"Skolemad?" Denne gang lød kongen lidt mindre fornærmet.
"Ja, du ved, i skolen bliver alt blandet sammen..."
Jeg kan ikke huske mere af denne drøm - måske rejste kongen sig op og huggede hovedet af os, haha!
onsdag den 17. februar 2010
Afledningsmanøvrer, Pixeline-spil og Harry Potter
Jeg var her en dreng, som var ude at bade sammen med sine venner. Der skete noget, som jeg ikke helt kan huske, hvad var, men alles opmærksomhed blev draget mod den ting, som skete. Men mine venner og jeg vidste, at det var en afledningsmanøvre, så vi begyndte at råbe, at de alle skulle kigge ud mod havet, hvor der lå en båd. Men de andre troede ikke på os, så vi løb hen mod vores sommerhus igen. Da vi nåede derhen, var vi forpustede.
~~~
Nu var jeg mig selv. Jeg var med i en slags spil, hvor man skulle gå hen ad nogle meget lige gader, og så skulle man prikke til ting for at få penge.
Der havde været en drage i landet, derfor skulle jeg drage til nabolandet for at finde dragen.
~~~
(Jeg har lavet et kort hertil - Kortet findes nederst i indlægget.)
Nede i kælderen forsvandt Hagrid pludselig, og Hermione kom løbende ned ad den trappe, jeg stod på. Nu var jeg pludselig Harry Potter. Hermione sagde, at vi skulle skynde os ud, men vi skulle passe på, at Filch ikke så de to børn, som de havde sat et sted i hallen. Så længe børnene ikke blev opdaget, ville Filch ikke kunne få fat på os.
Vi skyndte os ud af døren og befandt os på en kirkegård. Filch stod nu nede for enden af stien (jeg har afmærket ham på mit kort ...)
Hermione og jeg begyndte at gå ned ad stien, men nu ankom Draco og Lucius Malfoy også, og de begyndte at gå ned ad den sti, vi befandt os på (sti 116 - jeg har selv givet den navne; det var ikke med i drømmen, men er lavet for at gøre det nemmere for læsere at forstå). Hermione sagde, at jeg skulle skynde mig at gemme mig, så jeg lavede et meget elegant rådyrs-hop ind bagved en busk ved den første grav på sti 116. Jeg lagde mig sådan, at jeg havde hovedet ud til stien, og jeg hørte Lucius og Draco gå forbi.
Da de gik tilbage igen, troede jeg, at de var nået væk, så jeg sprang ud fra mit gemmested. Så opdagede jeg, at de ikke var nået helt væk endnu, så jeg hoppede tilbage igen. Draco havde lagt mærke til noget, så han gik hen for at se nærmere på det. Nu lå jeg med hovedet ind mod det bagerste af graven ... Eller med hovedet væk fra stien.
Nu var Snape der, og han hev mig ud fra mit gemmested. Jeg syntes, det var meget uhøfligt af ham. På et råb fra Hermione begyndte jeg at styrte hen mod "Bygning vi var i først (den med børnene)" (som jeg har valgt at kalde den), og jeg nåede helt hen til trapperne, inden Snape nåede mig.
Snape prøvede at få fat i mig, men jeg slog og sparkede og kradsede ham i ansigtet (af en eller anden grund passede jeg på ikke at kradse for hårdt, for hans ansigt skulle ikke få kradser. Den opførsel er lidt mærkelig, synes jeg, for jeg har aldrig været en af dem, som forgudede Snape.)
Jeg slap væk fra ham igen og begyndte at løbe hen ad sti 312. Hermione begyndte at kaste en besværgelse efter ham, så han blev helt paf og til sidst faldt ned i en plante, som stod helt for sig selv uden nogen grav (jeg har afmærket den på kortet som "The lonely plant" og "Dén her plante *pil*"). Jeg var træt af at løbe, så jeg lod mig falde ned ved siden af ham for at slappe lidt af.
Hermione og jeg gav os nu til at slæbe Snape med tilbage, for vi havde taget ham som gidsel. Da vi nåede ud til de andre igen, var vi pludselig venner alle sammen, og vi begyndte at gå hen mod udgangen. Henne ved udgangen gik vi under en slags bro, som var flettet af pil. På den hang et skilt med skriften: "I miss you". Snape fortalte, at han havde flettet den til en, som var død.
Nu befandt vi os pludselig et sted, hvor en af mine veninder boede (rigtig tæt på den skole, jeg går på), og jeg begyndte at gå alene hen ad gaden.
Jeg kom forbi det sted, min bedste veninde boede før, og der var nogen, som var i gang med at gøre lejligheden i stand. De havde åbnet vinduerne.
Da jeg nåede hen til skolen, var jeg ikke helt sikker på, om vi havde frikvarter eller ej.
~~~
Mit "fine" kort. I det mindste gør det drømmen nemmere at forstå (håber jeg).
Tryk på kortet, så bliver det hele vist ;D
~~~
Nu var jeg mig selv. Jeg var med i en slags spil, hvor man skulle gå hen ad nogle meget lige gader, og så skulle man prikke til ting for at få penge.
Der havde været en drage i landet, derfor skulle jeg drage til nabolandet for at finde dragen.
Jeg så på det andet land, som var det et kort, jeg så ned på. Lidt som i de der gamle Pixeline-spil.
Der var en mørk borg, og den tog jeg hen på.
Hagrid var i borgen, og han sagde, at han skulle vise mig noget i kælderen.
~~~
(Jeg har lavet et kort hertil - Kortet findes nederst i indlægget.)
Vi skyndte os ud af døren og befandt os på en kirkegård. Filch stod nu nede for enden af stien (jeg har afmærket ham på mit kort ...)
Hermione og jeg begyndte at gå ned ad stien, men nu ankom Draco og Lucius Malfoy også, og de begyndte at gå ned ad den sti, vi befandt os på (sti 116 - jeg har selv givet den navne; det var ikke med i drømmen, men er lavet for at gøre det nemmere for læsere at forstå). Hermione sagde, at jeg skulle skynde mig at gemme mig, så jeg lavede et meget elegant rådyrs-hop ind bagved en busk ved den første grav på sti 116. Jeg lagde mig sådan, at jeg havde hovedet ud til stien, og jeg hørte Lucius og Draco gå forbi.
Da de gik tilbage igen, troede jeg, at de var nået væk, så jeg sprang ud fra mit gemmested. Så opdagede jeg, at de ikke var nået helt væk endnu, så jeg hoppede tilbage igen. Draco havde lagt mærke til noget, så han gik hen for at se nærmere på det. Nu lå jeg med hovedet ind mod det bagerste af graven ... Eller med hovedet væk fra stien.
Nu var Snape der, og han hev mig ud fra mit gemmested. Jeg syntes, det var meget uhøfligt af ham. På et råb fra Hermione begyndte jeg at styrte hen mod "Bygning vi var i først (den med børnene)" (som jeg har valgt at kalde den), og jeg nåede helt hen til trapperne, inden Snape nåede mig.
Snape prøvede at få fat i mig, men jeg slog og sparkede og kradsede ham i ansigtet (af en eller anden grund passede jeg på ikke at kradse for hårdt, for hans ansigt skulle ikke få kradser. Den opførsel er lidt mærkelig, synes jeg, for jeg har aldrig været en af dem, som forgudede Snape.)
Jeg slap væk fra ham igen og begyndte at løbe hen ad sti 312. Hermione begyndte at kaste en besværgelse efter ham, så han blev helt paf og til sidst faldt ned i en plante, som stod helt for sig selv uden nogen grav (jeg har afmærket den på kortet som "The lonely plant" og "Dén her plante *pil*"). Jeg var træt af at løbe, så jeg lod mig falde ned ved siden af ham for at slappe lidt af.
Hermione og jeg gav os nu til at slæbe Snape med tilbage, for vi havde taget ham som gidsel. Da vi nåede ud til de andre igen, var vi pludselig venner alle sammen, og vi begyndte at gå hen mod udgangen. Henne ved udgangen gik vi under en slags bro, som var flettet af pil. På den hang et skilt med skriften: "I miss you". Snape fortalte, at han havde flettet den til en, som var død.
Nu befandt vi os pludselig et sted, hvor en af mine veninder boede (rigtig tæt på den skole, jeg går på), og jeg begyndte at gå alene hen ad gaden.
Jeg kom forbi det sted, min bedste veninde boede før, og der var nogen, som var i gang med at gøre lejligheden i stand. De havde åbnet vinduerne.
Da jeg nåede hen til skolen, var jeg ikke helt sikker på, om vi havde frikvarter eller ej.
~~~
Mit "fine" kort. I det mindste gør det drømmen nemmere at forstå (håber jeg).
Tryk på kortet, så bliver det hele vist ;D
søndag den 14. februar 2010
Drøm (huskes ikke så tydeligt)
Det starter en morgen, hvor min bror og jeg samt min mor diskuterer, hvad for noget tøj, vi skal have på til gymnasiefesten den følgende aften - og jeg, vanen og naturtro, nægter at have kjole på, som de for en gangs skyld ikke ser skævt på. Min bror gør mine til at starte et skænderi og begynder at kommandere med mig; han påstår, at jeg har spist alt, hvad der lå i køleskabet. Jeg går ud i køkkenet og henter noget dåsemad til ham, men han bliver sur og begynder at råbe - så blander min mor sig, og jeg henter nogle gamle romkugler i stedet. Min bror bliver lykkelig, og drømmen springer videre til gymnasiefesten.
Til gymnasiefesten sidder jeg bare ved et bord og betragter alle de dansende og spiser vingummier. Jeg afviser konsekvent alle, der ønsker at danse med mig, og min bror sidder ved min side og griner af ALTING. Pludselig omdannes gymnasiefesten til min folkeskole, hvor jeg sidder og læser, da en stemme pludselig lyder i samtaleanlægget:
"Dette er en meddelelse fra rektorkontoret: De irakiske hærførere har erklæret krig, og en masse soldater har allerede omringet bygningen." Derefter lyder en skinger alarmtone, og alle går i panik - undtagen mig, der smutter ind i computerrummet... og bliver overfaldet af en kendt, journalist/politiker/middelaldrende mand/jurist-gut, der tilnærmelsesvist har lagt sig halvt oven på mig for at forhindre mig i at løbe. I det samme kommer en masse soldater ind i computerrummet og begynder at skyde. Så rejser myndigheden (ham journalist-gutten med en masse skråstreger) sig op, hiver mig med sig og stirrer fornærmet på soldaterne. Han hiver en lap papir op af brystlommen og ser iskoldt på soldaterne (og spiller generelt meget cool) og siger: "Vi har stadig ikke set forestillingen; der er jo dukketeater i aften." Derpå forlader soldaterne os, og scenariet skifter til gymnasiets koncertsal, hvor vi ser teater - ganske almindeligt teater.
Desværre husker jeg ikke alle detaljerne, for der var noget ind i mellem disse begivenheder, som gav det hele en lidt større sammenhæng, er jeg vis på, men de er gledet ud af min erindring.
Drøm sødt.
- Xazal G.
mandag den 8. februar 2010
Indviklet drøm
Skyggens Lærling + Kenneth Bøgh Andersen + familiekomsammen på én og samme nat
Jeg befandt mig på et øde sted, der var en række træer, der skyggede for en sø og en bro hvorpå der sad en ung mand med lyst hår - eller nærmere en dreng. Det var Ranger Halts nye lærling. Han sad og sang en sang og rokkede frem og tilbage i takt dertil.
Pludselig befandt sig mig på den anden side af træerne. Jeg sad på jorden, og Halt henvendte sig til mig. Han spurgte om et eller andet, og jeg svarede ved at nævne en fugleart. Så begyndte Halt at remse fuglearter op, mens han talte på sine fingre. Det var rigtig i stil med: "Og så er der en spurv - nej to spurve ... En mand- og en damespurv. Og en krage .. Eller er det en krave ... Nej, jeg vil stille mig til tåls med en krage ... Og nåh ja, der var jo også en høg ..."
Så ændrede det hele sig igen: Søen var lavet om til noget blødt sandagtigt jord med en træstub midt i det hele. Jeg var til et foredrag med Kenneth Bøgh Andersen, hvor han fortalte om, hvordan han havde fået inspirationen til sin nye bog - og hvor den foregik henne.
Det var en mørk skov, sådan en rigtig uhyggelig én med skygger over det hele. Min bedste veninde, Mette, var der pludselig også, og vi klamrede os til hinanden, fordi vi var bange. Kenneth Bøgh Andersen sagde, at de grene, der lå på jorden, var knogler. Men så kiggede vi godt efter, og vi så, at der også lå rigtige knogler på jorden.
Lige pludselig var Mette væk, og hele min familie var der, og de havde alle sammen lange læderfrakker på. Min fætter påstod, at han ikke havde hilst på mig, og så ringede han til mig. På den måde fandt vi ud af, at han ikke havde hilst på mig (hvordan det gik til, aner jeg ikke ...)
Abonner på:
Opslag (Atom)